Kvinder

Kvinder har oftere jernmangel

Mange kvinder i den fødedygtige alder har behov for et jerntilskud p.g.a. den månedlige menstruation. Mere end hver tredje kvinde har kun små eller ingen jerndepoter i kroppen, og derfor kan det være nødvendigt at tage ekstra jern for at opretholde jernbalancen.

Jernbalancen er udtryk for dit indtag og forbrug af jern. Hvis din krop forbruger mere jern, end du indtager via kosten, opbruges dine jernreserver, og du kan opleve symptomer på jernmangel.

Hvad bruger kroppen jernet til?

Du forbruger jern, når du fx har menstruation, er gravid, sveder, er meget fysisk aktiv eller giver blod, og du optager jern gennem din daglige kost. Normalt vil en sund og varieret kost tilføre dig tilstrækkeligt med jern, men sommetider er behovet ekstraordinært stort og et jerntilskud kan være nødvendigt.